Inspirationsforløb med hjerne og hjerte. Inkshed | dk og Morten Mølgaard Pedersen udbyder inspirerende oplæg, litteraturkurser og workshops til engelsk og dansk undervisere på ungdomsuddannelserne.
Med 10 års erfaring som gymnasielærer på STX ved jeg præcis, hvor vigtigt det er, at kursusaktiviteter ikke bare giver nye vitaminer til hovedet, men også gør hverdagen nemmere.
Alle kursusforløb foregår derfor på din skole og tilrettelægges med udgangspunkt i din faggruppes behov:
- Oplæg (1½ time foredrag + spørgsmål/diskussion)
- Kursus (3 timer)
- Workshop (6 timer med kortere oplæg og faciliteret arbejde i mindre grupper)
Folk siger
Jeg kan virkelig anbefale Mortens workshop! Inviter ham endelig ud til jeres skole. Der er masser af meget brugbare ideer og inspiration!
Bianca Sauer, Sønderborg Statsskole
Tusinde tak for en inspirerende eftermiddag med fokus på værklæsning. Det var godt at opdage, at de forskellige arbejdsformer kan overføres på mange forskellige værker, så man ikke behøver at investere en mindre formue i nye klassesæt, men kan gøre meget med det, som man allerede har på hylderne. Skønt at mærke at du brænder for litteraturen og at formidlingen på samme tid var dybt forankret i viden om litteratur og teori – og erfaring, uden på nogen måde at være elitær. Ville bare ønske, at vi havde haft mere tid…
UNderviser, Campus Bornholm
Jeg synes virkelig godt om ideen med Literary Circles med selvvalgte værker og vil muligvis prøve det af med et A-niveau hold. Literary Double Circles er (næsten) dobbelt så god, igen til et 3.g A-niveauhold. Skønt at have med en foredragsholder at gøre, der så åbenlyst taler for kærligheden til at læse litteratur, også med eleverne.
UNderviser, Ordrup Gymnasium
Plug and Play til en travl hverdag
Udover aktiviteterne på dagen, får alle deltagere adgang til plug and play download-pakker med undervisningsmateriale, som kan anvendes før, under og efter tekstarbejdet i klasserummet. Download-pakkerne indeholder:
- Forløbsplan (6 lektioner af 90 min.)
- Udvalgte tekster m. gloser og ordforklaringer
- Forståelses, analyse og fortolkningsspørgsmål
- Kreative opgaver og variationsforslag
- Linksamling
Kontakt og booking
Morten Mølgaard Pedersen er litteraturnørd og cand.mag. i engelsk og dansk med speciale i modernistisk og postmodernistisk litteratur. Efter 10 år på Aarhus Katedralskole er jeg gået solo som workshop-leder, formidler og skribent på bl.a. litteratursiden.dk, hvor jeg leverer analyser og artikler om primært dansk samtidslitteratur.
Udover det daglige arbejde i gymnasiet har jeg siden 2007 skrevet, redigeret og delt inspiration og undervisningsmateriale på bloggen inkshed.dk, holdt workshops om integration af IT i undervisningen og »Værklæsning« på engelsklærerforeningens reformkurser i 2017.
Skriv til mig på morten@inkshed.dk