Undersøgende Samtaler Online

For tiden eksperimenterer jeg med forskellige metoder til at skabe liv og aktivitet i online-klasserum. Generelt oplever jeg en forstærket tendens til at Tordenskjolds soldater deltager i klassedialoger, mens mange elever “forsvinder”. Derfor arbejder vi med at føre undersøgende samtaler i danskundervisningen.

Derudover vil jeg også gerne træne eleverne i det Jürgen Habermass kalder den demokratiske samtale og altså bruge klasserummet som en slags mikrokosmos af en velfungerende offentlighed. Den demokratiske samtale er baseret på lige muligheder for at komme til orde, saglighed, gensidig opmærksomhed og interesse. I den demokratiske samtale gør man sig umage med at lytte til hinanden og afsøge de bedste argumenter for og imod et givent emne, der er til diskussion.

Jeg vil gerne udvikle elevernes evne til at undersøge og udfolde et emne, en analyse eller en fortolkning gennem dialog. Målet med samtalen er derfor ikke at overtrumfe og forsvare bestemte positioner, men derimod at udforske emnet ved at bygge videre på hinandens pointer.

Man kan sige projektet sigter mod det reader response teoretikere, som Wolfgang Iser og Stanley Fish, kalder et fortolkningsfællesskab.

Læs også: Græs – Vandretur i litterære klimazoner

Tænk sammen: Dialog baseret undervisning  

Metoden bygger på resultater og anbefalinger fra forskningsprojektet Kvalitet i dansk og matematik. Forskerne bag projektet giver en lang række gode indspark til det de kalder undersøgende og skabende litteraturdidaktik. Blandt andet peger de på vigtigheden af at lære eleverne at tænke sammen og skabe et trygt klasserum med plads til fælles udforskning.

”Tænk sammen” (Thinking Together) er et eksempel på et didaktisk greb, der gennem en dialogbaseret tilgang udvikler og kvalificerer elevernes faglige undersøgelser. Her undervises eleverne direkte i undersøgende samtaler med udgangspunkt i et skel mellem tre samtaletyper:

1. Den akkumulerede samtale (Cumulative talk). Samtaleparterne er orienteret mod at dele med hinanden og forstå hinanden, men uden kritisk tilgang. Eleverne supplerer hinandens oplysninger og bekræfter hinanden i, at de mener det samme. Dialogen lægger ikke op til, at eleverne udveksler modstridende synspunkter eller udfordrer hinandens holdninger. Enighed er et spørgsmål om venskab og loyalitet.
   
2. Den disputerende samtale (Disputational talk). Samtaleparterne betragter og behandler samtalen som en konkurrence, som det handler om at vinde. Det drejer sig om at overtale og overtrumfe andre og forsvare egne synspunkter. Eleverne vil være i defensiven over for hinanden.
   
3. Den udforskende samtale (Explorative talk). Samtaleparterne er ligesom i den akkumulerede samtale orienteret mod at dele med hinanden og forstå hinanden, men med det tillæg at man eksplicit udfordrer hinanden og eksplicit ræsonnerer og argumenterer. I modsætning til den disputerende samtale, hvor eleverne er i forsvar for egne holdninger, vil den udforskende samtale være båret af fællesskabsfølelse, åbenhed og spørgelyst.

Et online akvarium

I de sidste par timer med min 1g danskklasse, har vi arbejdet med analyse og fortolkning af noveller ved hjælp af arbejdsformen “akvariet” eller “den åbne fiskebowle”. Du kan se en mere detaljeret beskrivelse af konceptet i Steen Becks indlæg om “Undervisning og samtalens kunst” på EMU.

Kort fortalt deles klassen op i en tilhørergruppe og en dialoggruppe. I dialoggruppen er der altid en tom stol, som en tilhører, der ønsker at deltage i samtalen, på et et hvert tidspunkt må sætte sig i. Så snart den tomme stol bliver besat skal en af de andre samtalepartnere forlade dialoggruppen. Øvelsen træner den demokratisk samtale i en åben form baseret på selvbestemmelse og frivillighed. Ordstyreren fungerer som vejleder og sikrer den faglige kvalitet i samtalen.

Normalt ville opgaven selvfølgelig finde sted på stole i klasserummet, men her har jeg bygget rummet op i Powerpoint. Cirkler og regler er lagt ind som baggrund, så man ikke kommer til at flytte rundt på det. Elevernes navne er lagt ind i individuelle tekstbokse, som man kan redigere og flytte rundt.

Hvordan virker det i praksis?

Jeg har prøvet opgaven to gange i samme klasse. Vi er i slutningen af et novelleforløb og har arbejdet med “Ringen” af Karen Blixen og Pia Juuls mikronovelle “Være med”. I den forbindelse har jeg gjort mig følgende erfaringer:

1. Dialog skal trænes. Eleverne skal lære formen at kende før de for alvor kan bruge den. De har brug for hjælp til at hæve det faglige niveau og er ikke umiddelbart klar til selv at byde ind. En elev nævnte at det kunne være svært at komme ind i dialoggruppen, hvis man følte at en pointe allerede var blevet sagt. I anden runde med “Være med” opfordrede jeg derfor til at stille spørgsmål.
2. Det fungerer rigtig godt så længe eleverne er trygge. I fortolkningen af “Ringen” havde vi godt gang i dialogen indtil vi begyndte at tale om sex. Her gik samtalen fuldstændig i stå og nogle af eleverne ville meget gerne ud af dialoggruppen.
3. Det er stadig Tordenskjolds soldater som byder ind. Øvelsen har indtil videre ikke rykket ved det faktum, at det eleverne med fagligt overskud som byder ind. Jeg har forsøgt at få de mindre talende elever i spil ved at placere dem i dialoggruppen i begyndelse af seancen. Og de har faktisk også leveret gode pointer, men trækker sig også hurtigt ud.
4. Ordstyreren skal være godt forberedt. Ros, stil åbne spørgsmål og prøv generelt at lade eleverne tale. Inviter til deltagelse, men vær heller ikke bange for at præcisere elevindlæg ved at bygge faglige begreber på. Vigtigst af alt: lyt og sørg for bygge videre på elevernes pointer, så de føler sig hørt og respekteret.
5. Kan fungere godt med niveau-deling. For at få flere elever i spil, vil jeg næste gang prøve at lave en niveudelt udgave af opgaven, hvor de stærke elever får deres egen cirkel med en af dem som ordstyrer. Det vil give mulighed for at andre kan komme til orde i en mindre gruppe.

Hvis du har lyst til at prøve arbejdsformen med dine egne elever, så er skabelonen her klar til at redigere.

Download opgaveskabelonen