Mangler du en interessant dokumentar til et forløb om race i USA, amerikansk identitet, Black Lives Matter? Så skulle du kaste et blik på propagandafilmen The Negro Soldier (1944).
For lidt mindre en fire snese år siden truede Hitlers styrker med at oversvømme hele Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Japanerne havde overfaldet flådebasen ved Pearl Harbour og trukket USA med ind i en skæbnessvanger global konflikt. Forsvaret havde brug for mænd, der kunne bekæmpe nazisterne og trænge japanerne tilbage fra tusinder af små øer i Stillehavet.
Løsningen på problemet fandt forsvarsministeriet i Hollywood og USA’s store sorte befolkning. Filmpropagandaen viste sig at være et enestående værktøj. God historiefortælling kunne booste den nationale patriotisme, skabe entydige fjendebilleder og rekruttere sorte mænd til kamp.
Hollywood ved fronten
Historien om den amerikanske filmpropaganda under anden verdenskrig bliver bl.a. fortalt gennem Netflix-dokumentaren Five Came Back.
Dokumentaren fokuserer på de fem filminstruktører John Ford, William Wyler, John Huston, Frank Capra og George Stevens. Alle filmskabere i superliga-klassen som dokumenterede krigens gang og formidlede historien til hjemmefronten. I Five Came Back bliver deres arbejde analyseret af filmfolk som Steven Spielberg, Francis Ford Coppola og Guillermo del Toro.
Måske ringer fem navne ikke umiddelbart en klokke. Men du kender helt sikkert deres film, som alle hører til filmhistoriens største klassikere: Fords indædte western The Searchers. William Wylers fine romantiske komedie Roman Holiday med Audrey Hepburn og Gregory Peck. John Hustons noir-thriller The Maltese Falcon — og selvfølgelig It’s a Wonderful Life julefilmen over alle julefilm af Frank Capra.
Læs også: Retorisk analyse: En hurtig øvelse i propaganda
The Negro Soldier
Capras dokumentarfilm om “negertropperne” er fascinerende på et utal af områder. For den gennemsnitlige verdensborger anno 2020 er alene titlen jo en rød klud i ansigtet. Filmen er dog særdeles progressiv for sin samtid og medførte faktisk at sorte skuespillere blev castet i mere seriøse roller i tiden efter præmieren.
The Negro Soldier tegner billedet af et demokratisk USA præget at frihed, lighed og broderskab. Åbningnssekvensen placerer de sorte i et globalt vestligt fælleskab med fælles værdier og lige muligheder for uddannelse og patriotisme. Generelt er dokumentaren bygget op som et highlight reel af den officielle historie om the land of the free. Sorte og hvide amerikanere kæmper side om side i uafhængighedskrigen, drager vestpå i pionervogne, bygger Panama-kanalen og udvikler demokrati.
Årsagerne til den amerikanske borgerkrig skøjter filmen elegant henover og framer konflikten i Lincolns perspektiv fra The Gettysburg Address. I denne vinkling passer kampen for demokrati og frihed som fod i hose med kampen mod tysk og japansk imperialisme.
It is for us the living, rather, to be dedicated here to the unfinished work which they who fought here have thus far so nobly advanced. It is rather for us to be here dedicated to the great task remaining before us that from these honored dead we take increased devotion to that cause for which they here gave the last full measure of devotion – that we here highly resolve that these dead shall not have died in vain that this nation, under God, shall have a new birth of freedom, and that government of the people, by the people, for the people, shall not perish from the earth.
Abraham Lincoln, THe Gettysburg Address (1863)
Black Supremacy
The Negro Soldier stiller aldrig spørgsmålstegn ved forestillingen om race. Der er ingen tvivl om at sorte og hvide er grundlæggende forskellige. Men filmen appellerer til den sorte befolkning ved at fremstille den som ligeværdige deltagere i det amerikanske eksperiment. Sorte ledere og atleter som Booker T. Washington og Jesse Owens trækkes frem i rampelyset, men filmen iscenesætter også almindelige sorte borgere med gode middelklasse erhverv. I The Negro Soldier’s univers optræder sorte i rollen som forretningsfolk, forskere, læger, dommere, skoleledere og superatleter.
Et af de individer der fremhæves i kampen mod Hitler er løberen Jesse Owens, som “ene mand” fik æren for at have “knust forestillingen om arisk overherredømme” ved at vinde fire guldmedaljer ved OL i 1936. Filmen gør et stort nummer ud af amerikanernes sorte superatleter under Hitlers propagandastunt i Berlin, men nævner sjovt nok, at Owens aldrig blev inviteret på besøg i det hvide hus for sine præstationer.
Læs også: American Dream American Nigtmare
Black Leadership
Spørgsmålet sort lederskab er i det hele taget en varm kartoffel i The Negro Soldier. Booker T. Washington hyldes for sit virke som underviser og leder af the Tuskagee Institute (idag Tuskegee University) for at løfte “sit folk” ud af uvidenhed og fattigdom. Til gengæld bruger filmen lang tid på at retfærdiggøre eksistensen af sorte officerer og befalingsmænd.
Filmens budskab er rettet mod både den sorte og den hvide befolkning i USA. De sorte skal kunne se sig selv som ligeværdige borgere, der kæmper for nationens værdier. De hvide skal lære at acceptere at tjene sammen med sorte — for én ting er at kømpe sammen med sorte tropper, noget ganske andet er at tage i mod ordrer fra dem!
På den måde er The Negro Soldier på mange måder progressiv i sin behandling af race, ulighed og demokratisk indflydelse, men den hæver sig ikke ud over sin tid. Forskellen på menneskeracer er aldrig sat under debat. Og i sidste ende er filmen et rekrutteringsredskab. Bag The Negro Soldier’s progressive overflade er målet at få mænd give deres liv for nationen. Black Lives Matter when they serve the needs of white people.
Læs også: American Histories Watchmen
13th
The Negro Soldier et perspektiv på racepolitik og identitet i USA, der kan føre til mange spændende diskussioner i klasserummet. Filmen kan med fordel kan stilles overfor dokumentaren 13th, som handler om den 13. forfatningsændring og dennes betydning for massefængslinger og borgerrettigheder i USA. Filmen er tilgængelig på Netflix og kan ind til videre også findes på YouTube: