Når fortælleren lyver

STX Dansk A

Hvad sker der med vores forståelse af tekster, når fortælleren fører os bag lyset? Og hvordan opdager vi, at han gør det? Dette forløb undersøger begrebet den upålidelige fortæller i fiktionstekster af St. St. Blicher, Pia Juul og Svend Aage Madsen.

Den teoretiske baggrund for analysen af de valgte tekster hentes i narratologien med den grundlæggende skelnen mellem det fortalte og den fortællende. Her tages udgangspunkt i Simon Borchmanns teori om afkodning af såkaldt peripetiske tekster – altså tekster med omslagspunkt – og de læserstrategier man nødvendigvis må bruge for at åbne denne type tekst. Endvidere anvendes Greta Olsons definition af “pålidelighedsmarkører” samt Phelan og Martins typologi over upålidelige fortællere. Endelig placeres de valgte tekster litteraturhistorisk i relation til romantisme, post- og senmodernisme.

Omfang – 6 lektioner

Kernetekster

Steen Steensen Blicher, “Sildig opvaagnen” in Litteraturens Huse (Novelle, 1828 – kanonforfatter)
Svend Aage Madsen, “Manden der opdagede at han ikke eksisterede” in Manden der opdagede at han ikke eksisterede (Novelle, 2007).
Pia Juul, “Være med” in Af sted, til stede. (Episode, 2012)
Marina Cecilie Roné, Blomsterbørnene. (Novelle, 2006)

Sekundærlitteratur

Fortællerforhold in Textanalyse, iBog, Systime. http://textanalyse.systime.dk
Litteratursiden: artikler om Steen Steensen Blicher og Svend Aage Madsen.
Baggrundsmateriale til læreroplæg om narratologi
Wayne C. Booth, The Rethoric of Fiction. University of Chicago Press, 1961.
Simon Borchmann, Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion. Disputats, Roskilde Universitetsforlag, 2005.
Stefan Iversen, “Narratologi” in Johannes Fibiger et al, Litteraturens tilgange. Gyldendal, 2005.
Phelan, J & Martin, M. P (1999): ”Weymouths” Lektioner: Homodiegesis, upålidelighed, og Resten af Dagen in Iversen, S & Nielsen H. S. (2004): Narratologi. Århus, Århus Universitetsforlag.: 137-165
Olson, Greta (2003): Reconsidering Unreliability: Fallible and Untrustworthy Narrators. I Narrative 11. no. 1: 93-109

Fokuspunkter

Fortællerforhold, komparativ analyse, upålidelighed, litteraturanalyse, nykritisk læsning, præcision i mundtlig fremlæggelse og faglige begreber, elevoplæg.

Lektionsoversigt

1. Introduktion til upålidelighed, typologier og peripetiske tekster. Hjemmearbejde: Intet. Øvelse: Nærlæsning af Pia Juuls “Være med” med fokus på fortælleren, upålidelighedsmarkører, tillidens og mistillidens hermeneutik. Metarefleksion over analysemetode.
2. Sildig opvaagnen af St. St. Blicher (time 1/3): Hjemmearbejde: Hele teksten skal læses inden timen + elevoplæg om forfatteren (frivillig). Fokus på personkarakteristikker af hovedpersonerne; cirkler og trekanter – det sociale spil i byen; biedermeier og poetisk realisme.
3. Sildig opvaagnen af St. St. Blicher (time 2/3): Fokus på jeg-fortælleren, de sekundære fortællere, brevet og løjtnantens beretning. Upålidelighedsmarkører. Trekantsdramaet – romantismen
4. Sildig opvaagnen af St. St. Blicher (time 3/3): Fokus på fortolkning af novellen. Mistilledens hermeneutik, den implicitte forfatter vs. jeg-fortælleren. Hvilken type upålidelig fortæller har vi med at gøre? Metarefleksion over analysemetode.
5. Manden der opdagede at han ikke eksisterede (time 1/2): Hjemmearbejde: Hele novellen læses til første gang + elevoplæg om forfatteren. Postmodernisme og udsigelsens relativitet Personkarakteristik, fortælleren, tillidens og mistillidens hermeneutik.
6. Manden der opdagede at han ikke eksisterede (time 2/2): Hjemmeopgave: Find tre upålidelighedsmarkører. Fokus: det peripetiske punkt, den reviderede fortolkning. Perspektivering til Juul og Blicher.

Wayne C. Booth: definition af upålidelighed

“For lack of better terms, I have called a narrator reliable when he speaks for or acts in accordance with the norms of the work (which is to say, the implied author’s norms), unreliable when he does not” (Booth 1987: 158-159).

Olson: Upålidelighedsmarkører

1. paratekstuelle elementer som titler og undertitler
2. uoverensstemmelser mellem fakta, og selvmodsigelser i fortællingen
3. grammatiske og stilistiske afvigelser begået af fortælleren
4. konflikter mellem fortællerens beskrivelse af sig selv og andres beskrivelse af ham
5. modstridende elementer i fortællerens tale og handling
6. andre karakterers dialog og kropssprog
7. syntaktiske signaler fx ellipser og gentagelser

(Olson 2003: 95-98).