Når mennesket går med – en personlig historie

Den aften er jeg i gang med at forberede næste uges danskundervisning. Vi er nået til efterkrigstiden og jeg mangler en tekst af Martin A. Hansen fra listen af kanonforfattere. “Paradisæblerne” gider jeg ikke igen. “Høstgildet”? Njaeh, egentlig heller ikke. Så i stedet finder jeg novellen “Offer” i mit æselørede eksemplar af Falkenstjerne.

Jeg kender ikke teksten, men titlen og indledningen ser lovende ud:

Solen smiler ad alting. Det er Maj. Vejret er dejligt, men Tiden ikke. Mosen er gul af favre Blomster, men i Torperhuset har man ikke set Smør længe. Byggen er oppe, velsignet være han! Men Ageren er lille, for de har brugt Saasæden til Brød. Og der er længe til Høst. Det kan være, bedre Folk endnu har lidt mel, der er godt gemt. Andre maa klare sig uden. Men hvordan dog? Det ved han, som ved alt.
Det var dagen efter Kristi Himmelfart. Vejret var gavmildt, ens mod alle. Marken tog Blomster på inden Pinse. Hun havde nok at vælge imellem. Skoven var en Brud, der valgte sig Smykker. Spejl mig, Sø! Her er et lille Blad, klæder det mig ikke?
Men der var Brandlugt i Luften. Over de grønnede Skove trak der Røg. Mørk som angstfulde Tanker.

Martin A. hansen, “Offer” in Agerhønen (1951)

Tjek, den tager vi. Åbn skema: “Hjemmearbejde: Læs novellen “Offer” (1951) af Martin A. Hansen; Læseformål: Nærlæs indledningen og find 1) tre steder der peger frem i teksten; 2) semantiske felter i naturbeskrivelsen.” Perfekt. Work Done. Godnat.

Intermezzo

I løbet af de sidste ti minutter har min hals gradvis snøret sig sammen og nu strømmer tårerne ned at kinderne. Oh dear god, what have I done! “Offer” viser sig at være den mest brutale, gruopvækkende tekst, jeg nogensinde har læst. Marie og Jakobs skæbne nedbryder ethvert filter og professionel distance. Hvordan kan jeg dog byde eleverne det? Og hvordan fanden skal jeg komme igennem timen uden at bryde fuldstændig sammen?

Når mennesket går med på arbejde

Den korte udgave af den lange historie: Det kom jeg ikke. Ikke helt i hvert fald. Eleverne syntes faktisk novellen var en virkelig hård omgang og jeg måtte acceptere at undervise med halvkvalte pauser og tårer i øjnene.

Og hvad kan man så lære af det? Den negative konklusion er selvfølgelig, at jeg nemt kunne have undgået situationen ved at skynde mig lidt mindre og faktisk læse den tekst jeg gav for. En mere positiv tanke er, at “Offer” er et ekstremt godt bud på en modernistisk novelle og efterkrigstidens forsøg på at forstå, hvordan almindelige mennesker kunne tillade Holocaust at finde sted. Eleverne var engagerede i timen og der kom en virkelig god diskussion, analyse og fortolkning ud af det.

Og så er det eksempel på, hvad der kan ske, når man tager mennesket med på arbejde. Måske er det faktisk okay ikke at være en robot. Måske kan man lære noget af at lade sig røre. Måske oplever eleverne for en gangs skyld at litteratur ikke kun handler om substantiv syntagmer, behaviouristiske tredjepersonsfortællere, kompositionsanalyser, tematik og stilistiske virkemidler.

Læs også: Pesten i Bergamo – arbejdsspørgsmål og opgaver