Semantic fields (semantiske felter) er en af de mest anvendelige metoder, jeg kender, til at integrere grammatisk og stilistisk forståelse i arbejdet med tekster i engelskundervisningen. Derfor er det nok heller ikke tilfældigt at semantiske felter er en af kernerne i de nye eksamensopgaver.
Phoebe Waller-Bridges korte drama Fleabag (2014) er et af mine yndlingseksempler på en interessant brug af semantiske felter. Kvinden i stykkets hovedrolle forbliver anonym hele vejen igennem og vi kender hende kun under det meget lidt flatterende navn Fleabag. Slår man ordet op i Oxford Learner’s Dictionaries får man betydningen:
- a person who looks poor and does not take care of their appearance
- an animal that is in poor condition
- (especially North American English) a hotel that is cheap and dirty – a fleabag motel
Dictionary.com udvider betydning af ordet med:
- a cheap, run-down hotel or rooming house
- any shabby or low-grade public establishment
- a worthless racehorse
- a dog, especially one that is flea-ridden
- a bed
- a sleeping bag
Navnet på hovedkarakteren, peger altså i retning af en lang række negative konnotationer, som også ofte sprogligt associeres med kvinder og sex – især kvinder med skiftende partnere: billig, slidt, feltmadras.
Se også: Sprog, tekst og kunst: Tre kreative sprogopgaver
Skadelig hypersexualitet
Et hovedtema i Phoebe Waller-Bridges One-Woman-Show er sproglige og emotionelle konsekvenser hyperseksualisering i medierne. I interviewet nedenfor kan du høre forfatteren, skuespilleren og instruktørens syn på seksualisering og internetporno i forbindelse med opsætningen af Fleabag på Edinburgh Theatre Festival i 2017.
En af hovedpointerne i Fleabag er at begreber og forestillinger fra pornografien sniger sig ind og bliver del af dagligsproget. Derfra spreder de sig gennem medier, debattråde og kommentarer og kommer let til at danne grundlag for folks selvbillede og syn på andre mennesker. Dialogen i Fleabag er gennemsyret af et hyperseksualiseret sprog, som hovedpersonen retter både mod sig selv og folk omkring hende. Pointen er at Fleabag ud ad til måske virker hård og selvsikker, men faktisk er ret skadet.
Fleabag er derfor oplagt til at træne semantisk analyse. Den sproglige tilgang kan f.eks. åbne emnet seksualitet og (sociale) medier. Ellers kan du jo bare bruge den som sproglig øvelse.
Assignment: Semantic Fields in Fleabag
Videoklippet i denne opgave er et interview med holdet bag teaterstykket Fleabag fra British Council Arts 28. juni 2017.
Du skal kun arbejde med performancedelen: Tidskode 00:17 – 00:27.
Besvar opgave 1-3 nedenfor.
- Find og skriv i alt 6 ord fra videoen, der tilhører det semantiske felt sex/pornography.
- Skriv for hvert af de 6 ord, hvilken ordklasse ordet tilhører.
- Skriv 6 sætninger, hvor du bruger de fundne ord i en ikke seksuel kontekst.