Er der noget mere dansk end et frokostbord med æg, snaps og karrysalat til den marinerede sild? Forløbet “SKÅÅL: Frokosttraditioner og diskursanalyse” er tænkt som optakt til romanen Frank vender hjem (2019) af Kristian Bang Foss. Forløbet kan dog ligeså godt bruges alene, til SRP eller i faglige samspil med f.eks. samfundsfag og billedkunst.
I Johannes V. Jensens Digte 1906 danner frokosten ramme om et markant traditionsbrud og indvarsler modernismen i dansk litteratur og kunst. Hos Dansk Folkeparti er frokosten derimod en vigtig brik i konstruktionen af danskhed. I politiske fortælling italesættes frokosten som en tradition rigtige danskere naturligvis tager del i.
Netop frokostbordet kan være et minefelt af regler. Nogle uskrevne – andre formuleret med sylespids bevidsthed om god opførsel i Emma Gads Takt og Tone. Korrekthedsbibken fra 1918 rummer f.eks. denne liste med 48 ting man – ifølge Gad – aldrig må gøre ved bordet!
Frokosten som vendepunkt hos Kristian Bang Foss
Kristian Bang Foss’ roman Frank vender hjem (2019) indlejrer den traditionsrige kulturbegivenhed i fortællingen om et dansk klassesamfund “hvor nogle går til bunds, mens andre flyder ovenpå som korkpropper”.
Familiefrokosten til “Sankthans i Skagen” er et afgørende vendepunkt i romanen. Her dissikerer den alvidende fortæller både fænomenet ‘dansk hygge’ og en rigelig mængde skeletter i skabet hos den rige Holmberg-familie. Litteratursidens analyse af romanen trækker forbindelser fra frokostscenen til såvel moderne politiske diskurser, som det moderne gennembrud og skagensmalerne:
“Ingelise elsker “det danske frokostbord med alle dets traditioner” (146). Hun insisterer på anrette maden alene og dække op med sit dyrebare Flora Danica-stel. Champagnesocialisten André er vred og psykisk nedbrudt efter en levertransplantation har givet ham et organ fra en afdød DF politiker. Desuden har han permanent dårlig samvittighed over at leve på en formue tjent ved lyssky forretninger under anden verdenskrig. Ingelises storebror Bent hader sin venstreorienterede svoger og piller med sadistisk skadefryd sårskorpen af enhver rift. Bent er dog i midtvejskrise og har i et anfald af selvhad hentet familiens sorte får Ejnar. Den Asperger-agtige kunstnertype, som deltager i familiesammenkomsten for første gang i flere år. Alt i mens går diverse ægtefæller i cirkler om sig selv. Børnebørn larmer i en medbragt trampolin og Bents konsulentsøn Victor spiller “demonstrativt frisk og lykkelig” (145) i poloskjorte og “meget stort armbåndsur” (144).”
Læs også: Diskursanalyse i litteraturen: Bjørn Rasmussens Jeg er Gråhvid
Mad og modernisme – Johannes V. Jensen og Fynsmalerne
Med de ikoniske digte “Interferens” og “Paa Memphis Station” står Johannes V. Jensens Digte 1906 centralt placeret, som den første modernistiske digtsamling i dansk litteraturhistorie. Alligevel vælger litteraturprofessor Anne Marie Mai “Ved frokosten” til listen over de 10 bedste danske digte. Måske fordi “de fire blomstrende stykker” med øl og snaps bringer digterjeget i direkte kontakt med verdensaltet? “Livet og solsystemet gaar glimrende”. “Skaal!”
Digtet og Jensen sætter helt nye normer for hvad man kan tale om i et digt. Derfor dukker referencer til Johannes V Jensens digt op i et utal af værker fra eftertidens danske kunst og litteraturhistorie. Mest kendt er nok fynsmaleren Fritz Sybergs stilleben “Ved frokosten”.
Du kan læse mere om Digte 1906 i artiklen “Først spiser jeg et med æg og sild…” fra Berlingske Tidende 18. september 2006.
Eat ME: Madkultur på museum
Frokosten lægger også op til et bredere perspektiv om identitet og madkultur generelt. Her vil det være oplagt af inddrage materiale fra kunstmuseet Trapholts udstilling EAT ME fra 2015.
Konstruktionen af hygge
Det er svært at forestille sig midsommer i Skagen uden at se P.S. Krøyers ikoniske malerier ‘Sct. Hansblus på Skagen’ (1904) og ‘Hip Hip Hurra!’ (1888) for sit indre blik. Skagensmalerne står centralt i dansk kultur og har med tiden bevæget sig fra revolutionære outsidere til indbegrebet af borgerlig smag.
Som i Frank vender hjem dækker Krøyers penselstrøg og Skagens sagnomspundne lys dog over en stærkt redigeret virkelighed. Hip Hip Hurra! – øjebliksbilledet fra frokosten i den gamle have ved Brøndums Hotel – er en nøje gennemtænkt konstruktion af den lykkelige kunstnerkoloni. Krøyer arbejdede på maleriet gennem flere år med psykiske sammenbrud og ganske få af personerne var faktisk tilstede samtidig. Trods et mangeårigt samliv er “Sct. Hansblus på Skagen” det første skagensmaleri af lokale skavboer sammen med kunstnerne. Billedet inkluderer desuden et portræt af Krøyers kone Marie arm i arm med sin svenske elsker Hugo Alfvén.
Venskab, familieidyl og social samhørighed er, hvad sociologen Benedict Andersson kalder, et forestillet fællesskab bygget på fordomme og forventninger.
Du kan læse mere om skagensmalerne og deres selviscenesættelse i Eva Pohls artikel “Drachmann, Krøyer, skønhed, smerte”.
Krøyers konstruktion af hyggen kan også spores i et andet frokostbillede. Maleriet fra 1883 fanger en situation, hvor Krøyer sidder til bords med sin kone Marie og forfatteren Otto Benzon. Scenen er lys, livlig og hyggelig. Men er er noget i Maries blik, der peger i en mere tvetydig retning? I retning af fascination og tiltrækning?
Læs også: Tand for tunge: Tale, retorik og diskurs
Gris på gaflen
Hvor kunsten og litteraturen udfordrer provokerer den politiske diskurs på andre måder. Dansk folkepartis kampagne “Vi holder af Danmark” gør politisk brug af “det danske frokostbord”, som er oplagt til diskursanalyse. Du kan se hele kampagnen i linket ovenfor, men jeg vil lige gøre opmærksom på dette citat vedrørende Juleplakaten:
“Vi fulgte ved juletid kampagnen op med en tegning af alle fire, der sidder ved et traditionelt julefrokostbord – komplet med rødternet dug, snaps og lignende. Det var der ikke meget politik i, og kampagnen var da også alene ment som et ønske om en glædelig jul til beskueren. DF lavede for år tilbage en fotograferet julekampagne med den daværende ledelse, dengang var det glögg og æbleskiver, der var omdrejningspunktet.”
Dansk folkepartis hjemmeside
Jeg tænker det vil være relevant at diskutere kommunikationssituationens betydning for opfattelsen af indholdet?
