Wayward Audio

DIY STOMPS // Det (næsten) perfekte setup

Det er fuldbragt. Efter lang tids søgen, byggen og eksperimenteren med forskelligt gear i forskellig rækkefølge og indstillinger er jeg endelig nået frem til noget nær det perfekte guitar setup. Målet har hele tiden været at skabe et setup som kan virke i en lang række forskellige situationer (hjemme, i øvelokalet og på mindre scener) og dække en bred vifte af genrer fra jazz over 60’er/70’er rock og funk til alternative, drone og metal.

Med andre ord vil jeg gerne kunne rumme Ulf Wakenius, Led Zeppelin, Pink Floyd, Funkadelic og Radiohead med det samme grej. Hmmm. I denne post vil jeg gerne vise, hvordan det kan lade sig gøre.

 

Alting begynder i fingrene

Det absolut vigtigste for mig er guitaren. Det er den der er tættest på kroppen og det instrument, som overhovedet gør det muligt for mig at udtrykke mig musikalsk. Mit weapon of choice gennemmere end 10 årer en Ibanez AM-50 Hollowbody fra 1983.

 

Effekter

Jeg har beskrevet, tweeket og nusset med mit board i evigheder (hvilket også fremgår med al ønskelig tydelighed her i bloggen). Jeg er dog ret sikker på at dette setup er kommet for at blive i lang tid. Med PedalTrain 2 formatet er det rimelig kompakt og nemt at flytte rundt på og samtidig rummer det alle de kombinationer af lyde jeg kan forestille mig at bruge.

De vigtigste kriterier i opbygningen har været: pedaler af virklig god kvalitet. Jeg er meget til butikspedaler og bygger en hel del selv, men det er først og fremmest lyden der afgør om en pedal får plads på boardet. F.eks. er Procos Rat distortion min absolutte favoritpedal, ever!

Signalkæden ser sådan ud. Mine forvrængerpedaler er arrangeret fra high gain til low gain, hvilket giver den fordel, at jeg kan kan stakke dem og bruge overdrive pedalen som equalizer.

Guitar >

Emma Transmorgrifier Compressor > Skreddy Lunar Module Deluxe (High Gain Fuzz (klon)) >

Bright Onion Pedals Dual Bypass Looper (in)

  • Loop #1 (Dirt): Send > Proco Rat II Distortion > Mad Professor Little Green Wonder Overdrive > Return
  • Loop #2 (Boost/modulation): Send > Electro-Harmonix Small Stone Phaser (Custom House) > Boss TR-2 Tremolo (Volume Mod/Custom House) > MXR Micro Amp > Return

Bright Onion Pedals Dual Bypass Looper (out) >

DOD 8-Band Graphic Equalizer > Ernie Ball Volume Pedal Jr (Tuner Out) > TC Electronic Alter Ego Delay (Stereo out)

 

To små forstærkere er bedre end en stor

Jeg er på det seneste begyndt at bruge stereoudgangene på min delaypedal til at køre to forskellige forstærkere, hvilket giver mig en meget større lyd og samtidig giver mulighed for at kombinere de to forstærkeres styrker. Lige bruger jeg min 15w Orange Tiny Terror rørforstærker og en gammel Roland BC-30 transistorforstærker. På sigt vil jeg gerne skifte Rolanden ud med en Fender Hot Rod Deluxe eller en Blues Jr III.

 

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *