Wayward Audio

DIY Stomps // Pedalboard – The Looper Edition

Ak. En pedaljunkies arbejde bliver vel aldrig færdigt, men nu nærmer jeg mig alligevel det setup på mit effektboard, jeg har arbejdet frem imod.

Seneste installation er en virkelig fed lille bypass looper fra Bright Onion Pedals i England. Looperen giver mig mulighed for at skifte mellem forskellige parallelle kredsløb og dermed slå flere pedaler til og fra samtidig. Livet er blevet meget nemmere:-)

Som man kan se på diagrammet ovenfor betyder det selvfølgelig også, at jeg har måttet omkonfigurere mit signalflow i en “direct line” og to “loops”. Det nu ser sådan ud:

Guitar >

Emma Compressor > Bright Onion Looper In >

  • Loop # 1 (Dirt): Little Green Wonder Overdrive > Banksy Rat Distortion
  • Loop # 2 (Modulation): EHX Small Stone Phaser (Custom House) > Boss TR-2 Tremolo (Custom House)

Bright Onion Looper Out > DOD Equalizer > Ernie Ball Jr Volume Pedal > MXR Micro Amp Clean Boost > Boss DD-6 Digital Delay

> Forstærker

Det sidste projekt bliver så at udskifte min delaypedal med en Boss DD-7 med en ekstern tap tempo switch (som jeg har bestilt fra islandske Pedal Projects). Og voila! Verdens fedeste board:-)

 

The Final Cut (indtil videre…)

Jeg har flyttet lidt rundt på rækkefølgen af pedaler, da jeg har fundet ud af at min phaser har et volumendrop, når den er aktiveret, hvilket gør det svært at høre min guitar, når jeg bruger phaseren i bandsammenhæng.

Derfor har jeg flyttet min MXR Micro Amp ind i Loop # 2 og lader den bare være tændt hele tiden. Der fungerer ret fint, for jeg kan stadig bruge den som ren soloboost, når phaser og tremolo ikke er slået til, og samtidig kan jeg justere volumen på phaseren.

Derudover har jeg placeret en Rat II i Dirt-loopet, så jeg får flere kombinationsmuligheder – distortion, overdrive, distortion/overdrive, overdrive/distortion og distortion/distortion. Og endelig er min gamle DD-6 skiftet ud med en TC Electronic Alter Ego.

Signalkæden ser dermed sådan ud:

Guitar >

Emma Compressor > Bright Onion Looper (In)

  • Loop # 1 (Dirt) BYOC Mighty Mouse (Banksy Rat) Distortion > Mad Professor Little Green Wonder Overdrive > Proco Rat II Distortion
  • Loop # 2 (Modulation/Boost) EHX Small Stone Phaser (Custom House) > Boss TR-2 Tremolo (Custom House) > MXR Micro Amp

Bright Onion Looper (Out) > DOD Equalizer > Ernie Ball Jr Volume Pedal > TC Electronic Alter Ego Digital Delay

> Forstærker

Dermed ser den endelige (I wish:-)) version af mit pedalboard sådan ud.

 

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *