Da Radiohead i 2007 valgte at udgive deres seneste album In Rainbows via deres eget website og lade fansene bestemme, hvad de ville betale, skabte de en distributionsform, som hang sammen med den gryende fildelingskultur på internettet og startede en hidsig mediedebat om musikkens værdi, pladeindustriens endeligt og de nye teknologiske rammer for musik og fankultur.
Så stor var støjen fra udgivelsesformen, at selve musikken på In Rainbows trådte i baggrunden. Og det er synd for In Rainbows er faktisk et urimelig godt album med sange, som ganske langsomt sniger sig ind under huden og bliver en uundgåelig del af lytterens musikalske identitet. Armbevægelserne og de musikalske fornyelser er måske ikke så radikalt grænseoverskridende som de tidligere udgivelser Kid A og Amnesiac. Til gengæld viser In Rainbows Radiohead fra en helt anden, måske mere ærlig, side end tidligere. På den måde hænger lyd og distributionsform sammen. To forbundne sider af den “Honesty Box” Colin Greenwood omtaler i sit essay om udgivelsen af In Rainbows. “For all the giddy prognostications, the most important reason for the success of In Rainbows was the quality of the music. I think this was overlooked, but without the great songs that we were proud of, the online release would have counted for nothing.”
De evigt søgende
Netop nu sidder Radiohead og overvejer, hvordan en ny samling numre skal frigives i et digitalt univers, som har flyttet sig siden 2007. Udgivelsen skal sætte nye standarder for brugen af internettet og samtidig akkommodere Greenwoods fornemmelse af at savne det kuratoriske element i pladeselskabernes metode. “I understand that we have become our own broadcasters and distributors, but I miss the editorialisation of music, the curatorial influences of people like John Peel or a good record label. I liked being on a record label that had us on it, along with Blur, the Beastie Boys and the Beatles.”
Notater fra undergrunden
Den direkte kontakt til communitiet er til stadighed en vigtig del af Oxford-bandets identitet, hvilket de konstant gør opmærksom på v.h.a. impromptu liveoptagelser og aktiv mikroblogging fra medlemmerne. Mens Colin, Thom og de andre Radiohead-medlemmer løser problemerne omkring udgivelsen af deres nye materiale, kan du passende fordrive tiden med af genopleve In Rainbows + det løse Live from the Basement anno 2008.
Track Liste: Weird Fishes/Arpeggi: 0:21 15 Step: 5:41 Bodysnatchers: 9:37 Nude: 14:04 (Epic Message): 18:25 - 18:31 The Gloaming: 18:47 Myxomatosis: 21:46 House Of Cards: 25:43 Bangers And Mash: 31:22 Optimistic: 34:56 Reckoner: 39:52 Videotape: 44:50 Where I End And You Begin: 49:34 (Credits): 53:57 All I Need: 54:55 Go Slowly: 59:11
Eksterne links
Læs hele Colin Greenwoods essay her
Radiohead – Dead Air Space
Se flere koncerter From the Basement