Anmeldelser, Indie

Big Echo – nyt album fra The Morning Benders ude 6. marts

Det går mest opad for San Francisco-kvartetten The Morning Benders. 2010 byder på ny kontrakt med Rough Trade Records, den første US tour som headliner og et nyt album på gaden 6. marts. Det må da give  genlyd – også i Danmark, ikke?

Julian Casablanchas, Monsters of Folk, The Strokes, Jarvis Cocker, The Decembrists… Hvis The Morning Benders er et overset band herhjemme, så burde et håndpluk af gruppens label mates hos Rough Trade Records være nok til at overbevise selv den mest hardcore indiepuritaner om, at her er et band, der er værd at lægge mærke til.

Ellers er det altså på tide kaste ørene forbi. For The Morning Benders har masser at tilbyde  et dansk publikum med hang til retropop, tresser rnb og bands som The Rumour Said Fire og The Blue Van.

60’er referencer og smittende melodier
The Morning Benders er som at vende tilbage til et sted, du aldrig har været før. Melodier, vokalharmonier og produktion er hentet direkte ud af 1960’ernes rnb, mens Christopher Chus karakteriske lyse vokal snørkler rundt i et uimodståelig personligt, satirisk og skævt underfundigt tekstunivers.

Titlen på gruppens roste 2008 og album “Talking through Tin Cans” giver egentlig et ret præcist billede af Morning Benders’ personlige lo-fi attitude til tilværelsen. For hvad er mere old school og direkte end en dåsetelefon? Albummet blev i 2008 kåret af iTunes til årets bedste indie/alternative album.

Gratis download
Kommende danske fans kan netop nu få en gratis smagsprøve på albummet Big Echo ved at downloade første singlen “Promises”  på gruppens hjemmeside: www.themorningbenders.com.

Eller tjek videoen til hittet Waiting for War lige her:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *