STX Dansk A
Morten Mølgaard Pedersen, Aarhus Katedralskole
Med udgangspunkt i en indkredsning af essayet som søgende, reflekterende og selvstændigt erkendende genre tager forløbet på opdagelsesrejse gennem dannelsesbegrebet og verdenslitteraturen fra renæssancen til nutiden.
Et entydigt defineret dannelsesbegreb findes ikke, for opfattelsen af dannelse har altid været betinget af sin kulturelle kontekst. Men begrebet er metaforisk og kognititvt nært knyttet til udsyn, viden, oplysning, bevidsthed, fantasi og billeddannelse. I sit essay om blindheden gives Jorge Luis Borges samtidig blindheden og biblioteket. Tabet af synet fører til den paradoksale erkendelse, at han må forstå verden, fordi han ikke længere kan se den. Med grundsætningen “Hvad ved jeg?” sætter Montaigne individuel viden i centrum for et flakkende ustabilt subjekt, Kant definerer oplysningsprojektet som menneskets pligt til fornuftsbaseret udsyn, Holberg regner blikket for den enkelte elev for den vigtigste af en god lærers egenskaber, Grundtvig lægger historiesynet, modersmålet og åndeligheden til grund for folkehøjskolen, mens Karl Ove Knausgårds visuelle og auditive observation af verden medfører erkendelsen af ham selv.
I en filosofisk salon på Nørrebro i 2014 siger filosoffen Anders Fogh Jensen (bl.a) at et menneske uden dannelse risikerer at udvikle et “kyklopblik” og at “dannelsen er vores værn mod barbariet”. De to sentenser er nært beslægtede for kykolopen er netop billledet på den brutale enøjethed, et begrænset udsyn og en nedsat evne til at bedømme afstande og relationer. I en verden med åbne grænser og konstante forandringer er almendannelse måske menneskets vigtigste egenskab.
Men – mest af alt – insisterer forløbet “Tanker, dannelse og essays” på en gymnasieskole med højt til loftet, viden uden formålsparagraffer og retten til utidige svinkeærinder.
Kernetekster
Michel de Montaigne, “Min bog og jeg” (essay, 1580) in Essays, Gyldendal, 1983.
Immanuel Kant, “Hvad er oplysning?” (essay, 1783) in Bjerring-Hansen et al, Falkenstjerne: Verdenslitteratur. Gads forlag, 2001.
Ludvig Holberg, “En god lærers engeskaber” (epistel, 1750) in Epistler og moralske tanker. Gyldendal, 1962. (Kanonforfatter)
N.F.S. Grundtvig, “Oplysning” (lyrik, 1839) in Bjerring-Hansen et al, Falkenstjerne: Dansk litteratur 2. Gads forlag, 2001. (Kanonforfatter)
Karen Blixen, “Om Retskrivning” (essay 1938) in Samlede Essays. Gyldendal, 1985. (Kanonforfatter)
Jorge Luis Borges, “Blindheden” (foredrag, 1980) in Syv aftener. Gyldendal, 2000.
Karl Ove Knausgård, “Ti år” in Sjælens Amerika. Lindhardt og Ringhof, 2014.
Anne Marie Pahuus og Henrik Grøndal Lund, “Åbningsteser” in 95 nye teser. Aarhus Universitetsforlag, 2017.
Sekundær materiale
Anders Fogh Jensen, “Filosofisk salon: Om dannelse” (Foredrag):
Vincent Hendricks, “Dannelse i Danmark” (Interview)
Sugata Mitra, “Build a School in the Cloud” (TEDTalk):
Undervisningsministeriet: “Lov om de gymnasiale uddannelser, Kapitel 1: Uddannelserne og deres formål”: