Oplever du også at elever har problemer med analyse af tekster? Jeg synes tit, at elever har svært ved at afkode mit “lærersprog”. Hvad betyder det egentlig, at en analyse skal være “mere tekstnær” eller at eleverne skal “komme i dybden med deres analyse”?
Derfor har jeg lavet en video-tutorial om analyse af tekster. Videoen giver en step-by-step-guide til nærlæsning af et digt. Den vigtigste pointe, er at alle faglige begreber og observationer i teksten bliver brugt til noget. Der er ingen fagbegreber for fagbegrebets skyld. Heller ingen observationer der ikke fører til en analytisk pointe.
I videoen finder du guidelines til:
- Nærlæsning af et digt af Inger Christensen
- Visualisering af billedsprog og metaforer
- Genrekendskab og forforståelse
- Sammenhængen mellem form og indhold
- Semantiske tråde og nøgleord
Se også: Semantic Fields in Fleabag – Grammar Assignment
Hermeneutisk metode i praksis
Videoen giver et overblik over den hermeneutiske metode der bruges indenfor humaniora. Hermeneutikken beskriver en konstant frem og tilbagegående proces mellem del og helhed i teksten.
Et eksempel på denne vekselvirkning er, at Inger Christensens digt er en sonet. Denne for udgør altså digtets helhed. Vores viden om genren giver flere ledetråde, der kan hjælpe os frem til en fortolkning. En sonet er f.eks ofte bygget op som et logisk argument med præmisser, vendepunkt og konklusion. Kan vi finde disse elementer i Inger Christensens tekst? Ja, digtet har faktisk et vendepunkt på det sted, man kan forvente i en sonet. Og det når også frem til en konklusion i de sidste to linjer.
Rimordene i slutningen af hver linjer, er et andet eksempel på forbindelsen mellem del og helhed. Læser man alle rimordene op i sammenhæng peger de klart i retning af digtets tema. Dermed kan vi efterhånden nå frem til at sige noget om helheden ved at undersøge enkeltdelene. I sidste ende leder den hermeneutiske metode frem til en fortolkning af digtets betydning.
Ikke kun til digte
Udgangspunktet for analysen er dybest set opmærksomhed og visualisering. Derfor kan metoderne anvendes på stort set alle fiktionstekster. Nærlæsning er dog særlig relevant i den analyserende artikel og i forløb med fokus på sproglig opmærksomhed. F.eks.: “Hæmsko/dansesko – om benspænd som kreativ strategi” eller “Den upålidelige fortæller”.
Se videoen: Analyse og nærlæsning af tekster
Brug for flere analysetricks?
Dansksiderne indeholder masser af relevante tips og forklaringer på forskellige genrer, faglige begreber og analysemodeller. Det samme gælder hjemmesiden gymdansk.
